Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk grundlag

Vores fornemmeste opgave er at være med til at lægge grunden til at dit barn, sammen med de andre børn i Eventyrhulen, bliver livsduelige. Det betyder for os at hvert enkelt barn får mest muligt ud af de kompetencer og forudsætninger, de hver især har, og at vi er medvirkende til at holde så mange døre åbne, som muligt frem mod den dag, hvor dit barn selv skal til at vælge i hvilken retning livet skal gå.

Du vil derfor opleve at forskellige børn i børnehaven får forskellige aktivitets og lærings tilbud. Vi arbejder hele tiden med at give børnene succesoplevelser inden for de områder hvor de hver især er stærke - samtidig med at vi prøver at styrke de knap så stærke kompetencer.

Helt overordnet har vi gennem de sidste år, i hele Skanderborg kommune, arbejdet med inklusion i daginstitutionerne. I den tanke ligger at alle børn skal føle sig som en del af, og vigtige for, et eller flere fællesskaber. Dette er uddybet i vores ”Handleplan for inklusion” som er gældende for hele landsbyordningen.

Vi arbejder som sagt ud fra at hjælpe børnene på vej til at blive livsduelige. Med til det hører at børnene er så selvhjulpne som muligt, og at både du og vi stiller forventninger til dem, der passer til deres alder og udviklingsniveau.

I forældre kan hjælpe jeres barn med lidt omtanke når der skal købes ”udstyr” til jeres barn. Tag barnet med på indkøb og tjek f.eks. om det selv kan (evt. med lidt hjælp) tage skoene eller jakken af og på osv. Alle disse praktiske ting betyder, at dit barn får en oplevelse af at kunne selv, at dit barn kan komme ud og opleve og lære i stedet for at vente på at de voksne har tid til at hjælpe…

I forhold til hvordan vi mere konkret arbejder henvises til vores læreplaner.

Vi vil også gerne opfordre alle forældre til at se en lille film ”Så lad dog barnet…gøre det selv”. Filmen er lavet af Århus Kommune og ligger på youtube https://www.youtube.com/watch?v=JOYfUBNPsRI